Nyt håndbold-akademi på vej

70 håndbold-folk fra hele Aarhus var torsdag den 22. februar samlet til informationsmøde om nyt håndboldakademi.

Historisk fremmøde

Det er næppe set før – og var på alle måder en bekræftelse af energien i aarhusiansk håndbold – at så mange håndbold-trænere og -ledere – fra byens foreninger var samlet til at snakke om en fælles fremtid for talentarbejdet i Aarhus.

Arbejdet med Aarhus Håndbold Akademi er muliggjort af en donation fra Salling Fondene.

En arbejdsgruppe har gennem vinteren arbejdet med et oplæg til akademiet, og Peter Bredsdorff-Larsen og Michael Andersen havde i forvejen rundsendt et første bud på projektbeskrivelse, og i løbet af aftenen fik alle deltagerne mulighed for at kommentere og supplere med ideer til arbejdsgruppen.

Og her kom mange gode og relevante input – omkring akademiets opbygning, målgruppe, fokusområder og træningstilbud. Alle kommentarer blev noteret, og arbejdsgruppen fortsætter nu arbejdet med konkretiseringen af akademiet, der er planlagt til at åbne inden den kommende sæson.

Alle deltagerne blev også sendt hjem med en opfordring til at sende yderligere input til projektbeskrivelsen.

Du kan læse den foreløbige projektbeskrivelse her.