Stillingsopslag: Cheftræner Aarhus Håndbold U19piger

Aarhus Håndbold søger cheftræner for U19 Piger for sæson 2025-2026 og fremefter.

Cheftræneren har det overordnede ansvar for U19-gruppen, både spillere, assistenttrænere og stab omkring de to hold (holdledere, målvogtertræner, fysisk træner og fysioterapeut) samt relationer til Aarhus Håndbold U19’s samarbejdspartnere.

Arbejdsopgaverne omfatter blandt andet planlægning, afvikling og evaluering af træning (3 ugentlige sessioner) og kampe, tæt samarbejde med trænere for Aarhus Håndbold Kvinder (liga) og U17-hold i Aarhus og Østjylland, Aarhus Håndbold Akademi samt kontakt og koordinering i forhold til ESAA-træning, herunder tilstedeværelse ved udvalgte træningssessioner.

Cheftræneren refererer til “Strategi- og udviklingsgruppe for Aarhus Håndbold U19”, hvor både klubber og Aarhus Håndbold er repræsenteret. Læs mere her

Ansættelsen af cheftræner vil ske på baggrund af følgende kvalifikationer:

  • Faglig viden om og solid erfaring med elitehåndbold og talentudvikling, især med fokus på piger og kvinder.
  • Stærke relationelle kompetencer og evne til at samarbejde med forskellige aktører (klubber, frivillige ledere, forældre, uddannelsesinstitutioner etc.).
  • Viden om og erfaringer med unge samt gode kompetencer i forhold til kommunikation.

Løn efter kvalifikationer. Arbejdssted vil som udgangspunkt være idrætshaller i Aarhus.

Motiveret ansøgning, herunder CV og referencer, bedes fremsendt til Rikke Væring (Fonden Aarhus Håndbold) på mail senest 23. februar 2025. Ansættelsessamtaler afholdes i uge 9-10.

Vil du høre mere om jobbet, bedes du kontakt Jan Sivertsen, tlf 2480 8528 eller mail