Grøn Bazar blev en bragende succes

Med kø – så langt øjet rakte fra Viby Hallen og ud mod Skanderborgvej – kunne de frivillige fra Jyske Bank og Rethinkers med det samme se, at det blev en travl eftermiddag, da vi – Jyske Bank, Aarhus Kommune og Aarhus HC – i går åbnede dørene til den første Grøn Bazar.

Alt tøj blev udleveret på blot halvanden time

I løbet af blot halvanden time var de mere end 600 kg tøj udleveret – og desværre betød det, at flere måtte gå forgæves.  Men den åbenlyse gavn og glæde, som det indsamlede tøj gav til de nye brugere kunne ikke dæmpes.

Vi er ovenud taknemmelige for det store bidrag af tøj, vi har modtaget, og hvor er vi glade for, at det nu har fundet nye glade brugere.

Områdedirektør Ulla Vestergaard Madsen fra Jyske Bank var selv med hele dagen. Og at der var så mange, som var mødt op i Viby Hallen (de første ankom næsten en time før bazaren åbnede), gav hun også en tanke, da hun over for Aarhus HC’s samarbejdspartnere, fortalte om dagen:

– I dag har overgået vores vildeste forestillinger. Nu har alt brugt tøj fundet nye ejere. og vi har fået mange gode input til, hvordan vi – næste år – kan skabe en endnu bedre version af Grøn Bazar.

Se reportagen fra dagen lige her

Vi ses til Grøn Bazar 2024

Der var ingen tvivl at spore hos vores samarbejdspartnere – Jyske Bank og Aarhus Kommune: Grøn Bazar er kommet for at blive. Og vi glæder os til – med Håndboldfonden i ryggen – at bidrage til Grøn Bazar 2024!

#sammenomaarhus